Bragt i
Sprogforum nr. 46 oktober 2009
Literacy
på dansk
En
diskussion med forslag til danske termer på området
Baggrund
I en ny, spændende bog
på dansk om børns møde med skriftsproget indgår det engelske
begreb literacy i titlen: Literacy - i familie, børnehave
og skole (Fast 2009). Såvel forfatteren (svensk) som
oversætteren (dansk) har opgivet at finde et skandinavisk ord for
literacy. Og det forstår man godt. For sammenlignet med låneord som
computer, power point og deadline, der forstås umiddelbart uden
oversættelse, er literacy langt mere nuanceret og flertydigt med
etymologiske og semantiske forbindelser til litterære, sproglige,
sociale og kulturelle aspekter af læsning og skrivning, sprogbrug og
skriftkultur. På dansk har vi begrebet boglig veletableret i
udtryk som bogligt hjem, boglig uddannelse, boglige evner, boglige
krav, boglige færdigheder osv. der forstås af enhver dansktalende.
Men det indfanger kun en lille del af betydningsindholdet i literacy
og knytter sig ensidigt til bogen som medie. Udfordringen må i
stedet være at finde et udtryk som udløser de samme
betydningsmæssige associationer (tilnærmelsesvis) hos en
dansktalende uden særlige forudsætninger, som literacy udløser hos
en engelsktalende. Som det er nu, kan kun danskere med
specialviden forstå udtrykket, og det er jo ikke særlig praktisk
hvis man som almindelig forælder står med en bog om literacy i
familie, børnehave og skole i hånden og så ikke aner hvad den
drejer om, før man har læst en længere udredning inde i bogen.
Navnlig ikke i en tid hvor synet på skriftsprogsopdragelsen netop er
ved at ændre sig fra alene at være et anliggende for skolen til
også at skulle angå forældre og pædagoger.
Hjemmemiljøer
hvor de voksne inddrager børnene i en fælles brug af det skrevne
sprog i uformel social praksis, har siden 1970'erne haft
amerikanske og engelske forskeres opmærksomhed, og der findes i dag
en omfattende international faglitteratur om emergent literacy
og early childhood literacy (Hall m.fl. 2006/2003). I
Skandinavien har Bente Eriksen Hagtvet (Norge) og Ragnhild Söderbergh
(Sverige) været frontfigurer på dette område, og nu kommer så
Carina Fast (Uppsala Universitet) med bogen Literacy - i familie,
børnehave og skole om syv børns møde med skriftsproget i hvert
deres sociale, religiøse og sproglige opvækstmiljø. En vigtig bog
der viser hvor vanskeligt skolen har ved at omstille sig fra
gårsdagens papir-blyant-bog samfund til nutidens it-samfund hvor
børn forlængst er fortrolige med elektroniske medier og
populærkulturens mange tilbud før de begynder i skolen. Kapitel 4
har en meget fin gennemgang af literacy-begrebets mange betydninger
på engelsk og en diskussion af de mulige oversættelser til svensk.
I sin ph.d.-afhandling når forfatteren frem til at man kan tale om 'tekstorienterede aktiviteter' (Fast 2007:34), men bruger ikke
selv dette udtryk i populærudgaven (Fast 2009). I stedet vælger hun
konsekvent de engelske betegnelser, vel fordi den foreslåede term
højst ville dække underbegreberne literacy practices og literacy
events.
Literacy
På dansk vil jeg
foreslå tekstsprogskultur anvendt for overbegrebet literacy.
I modsætning til ord som skriftsprogskultur, skriftkultur eller
skriftlighed fokuserer betegnelsen tekstsprog ikke ensidigt på
skriftligt sprog. Ganske vist bliver 'tekst' bliver på dansk
mest brugt om skrevne eller trykte sprogforløb (Den Store Danske
Encyklopædi, bind 18, side 607), men med ordleddet tekst- har vi til
gengæld sikret en medbetydning der hos dansktalende knytter
betegnelsen tekstsprog til alfabetet, på linje med den etymologiske
forbindelse der på engelsk findes mellem literacy og littera,
det latinske ord for bogstav. Ordleddet -sprog er derimod helt
neutralt over for dimensionen mundtligt-skriftlig, så tilsammen vil
de to led i betegnelsen tekstsprog efter min bedste vurdering
betydningsmæssigt kunne udtrykke det samme forhold mellem skriftlig
og mundtlig sprogbrug som der ligger i begrebet i literacy, nemlig at
tekstsprogskultur ikke kan løsrives fra skriftsystemer og
skriftsprog (og andre visuelle symbolsystemer), men i øvrigt
udfolder sig og anvendes både mundtligt og skriftligt. Mundtligt
tekstsprog vil i en eller anden udstrækning være påvirket af
skriftsproglig syntaks og ordvalg og vil kunne henvise til både
omverdenen (være referentielt) og sproglige universer (være
ikke-referentielt). Men hvorfor -kultur? Fordi ordleddet -kultur skal
udtrykke at begrebet tekstsprogskultur er en samlebetegnelse for
den sproglige og socialkulturelle adfærd og tænkemåde hos et
flertal i en skriftbaseret makro- eller mikrokultur. Selve
sprogbrugen kunne vi kalde tekstsproglighed.
Autonomous
model of literacy m.m.
I en socio-uafhængig
tekstsprogskultur (autonomous model of literacy) 'håndterer
lærere læsningen og skrivningen isoleret fra elevernes
hverdagserfaringer. Skolens læse- og skriveundervisning bliver
dermed sjældent meningsfuld eller relevant i børnenes liv.
Alternativet er [Street 1984] en socio-forankret
tekstsprogskultur (ideological model of literacy) hvor de
sociale, kulturelle, økonomiske og også religiøse sammenhænge som
elevernes erfaringer indgår i, danner udgangspunkt for skolens
undervisning' (Fast 2009:141 f.).
Termen
tekstsprogsundervisning svarer her til literacy instruction på
engelsk og 'læse- og skriveundervisning' på dansk, som jo er et
veletableret udtryk. Personligt har jeg altid fundet det lidt tungt.
Family literacy m.m.
Tekstsprogsbrug i
familien (family literacy) er vigtig for barnets tekstsproglige
udvikling. I det tekstsprogsvante (literate) hjem hvor
forældrene læser og skriver som en naturlig del af deres fritids-
og arbejdsliv og inddrager barnet i deres interesser og
skriftsproglige aktiviteter, indkultureres barnet i
tekstsprogskulturen og oplever en tidlig tekstsproglighed
(early childhood literacy). Barnets første, afprøvende læse- og
skriveforsøg kunne vi kalde begyndende tekstsproglighed
(emergent literacy). Ved at være tekstsprogsstimuleret fra
barndommen får den unge opsparet en tekstsprogskapital og kan
senere som tekstsprogsvant (literate) leve op til de
tekstsproglige krav i de kompetencegivende uddannelser, i
modsætning til tekstsprogsfremmede (nonliterate) unge der er
vokset op i mere tekstsprogsfremmede hjem.
Literacies m.m.
I dagliglivet møder vi
mange tekstsprogskulturer (literacies), for
tekstsprogsbrug (literacy practices) er en social praksis der
afhænger af den sociale sammenhæng vi befinder os i. I kirkerummet,
folkeskoleklassen, koranskolen, butikken, det jødiske hjem,
musikskolen, internet-cafeen, fodboldklubben, drengebanden,
sygehuset, langturstruckeren eller spejderlejren vil der være vidt
forskellige former for tekstsprogsbrug som hver især er nyttige og
hensigtsmæssige i netop dén kultur. I de enkelte
tekstsprogssituationer (literacy situations) udfører vi
specifikke tekstsprogshandlinger (literacy events), som at
skrive et ord ned sammen med vores barn, læse op for det, finde en
afgangstid i togplanen, læse avisen på vej til arbejde, kigge i
salmebogen under gudstjenesten, notere en besked i kalenderen osv. De
udgør tilsammen vores daglige tekstsprogsbrug i de mange forskellige
tekstsprogskulturer vi kommer i berøring med.
New literacies m.m.
I det moderne
it-samfund er der mange andre tekstsprogsformer end
traditionel læsning og skrivning. Internet, telekommunikation og
computer kræver helt nye måder at bruge og tyde den alfabetiske
skrift på og inddragelse af ikoner, billeder og andre nye
symbolsystemer. I denne multimediale og multimodale virkelighed med
flere nye funktioner og anvendelsesmuligheder på tekstsprogsområdet
har vi de nye tekstsprogskulturer (new literacies). Mere
præcist ville jeg kalde dem multimediekulturer som udtryk for
de mange medier tekstsprogsformerne nu spreder sig over, og de
forskellige tekniske og kommunikative praksisser vi må benytte os af
i de nye elektroniske medier (internet, iPod, iPhone, mobiltelefon,
e-bog osv).
De engelske termer og
deres oversættelse til dansk har jeg samlet i en liste for
overblikkets skyld.
-
Engelsk
|
Dansk
|
LITERACY
|
TEKSTSPROGSKULTUR
TEKSTSPROGLIGHED (sprogbrugen)
|
Literacies
|
Tekstsprogskulturer
|
Literacy practices
|
Tekstsprogsbrug
|
Literacy event
|
Tekstsprogshandling
|
Literacy situation
|
Tekstsprogssituation
|
Literacy + ?
|
Tekstsprogs- +
brug/stimulering/udvikling/
kapital/evner/krav/færdigheder/
undervisning/erfaring/kunnen osv. 1)
|
Literate
|
Tekstsprogsvant
|
Illiterate
|
Analfabet/Tekstsprogsfremmed
|
Nonliterate
Functional illiterate
|
Tekstsprogsfremmed
Tekstsprogsusikker
|
Family literacy
|
Tekstsprogsbrug i familien
|
Early childhood literacy
|
Tidlig tekstsproglighed
|
Emergent literacy
|
Begyndende tekstsproglighed
|
New literacies
|
Nye
tekstsprogskulturer
Nye
tekstsprogsformer
Multimediekulturer
|
Autonomous model of literacy
|
Socio-uafhængig tekstsproglighed
|
Ideological model of literacy
|
Socio-forankret tekstsproglighed
|
1) Eller:
Tekstsproglig stimulering/udvikling/ kapital osv.
Henvisninger
Fast, Carina. 2007. Sju barn lär sig läsa och skriva. Familjeliv
och populärkultur i möte med förskola och skola. Acta
universitatis upsaliensis, nr. 115. Uppsala: Uppsala Universitet.
Fast, Carina. 2009. Literacy - i familie, børnehave og skole.
Århus: Forlaget Klim.
Hall N., Larson, J., and Marsh, J. 2006/2003.
Handbook of Early Childhood Literacy.
London: Sage Publications.
Street, Brian. 1984.
Literacy in Theory and Practice.
Cambridge: Cambridge University Press.
|